Fra idé til CVR: etablering af dansk virksomhed

Fra idé til CVR: overblik over etableringen

En trinvis guide til at etablere en dansk virksomhed fra forretningsidé til tildelt CVR-nummer, med virksomhedsform, dokumenter, myndigheder, beløb og tjekliste. Vejen går gennem virksomhedsform, dokumentkrav, myndigheder og en tjekliste med navne, beløb og trin.

Vejen fra løs idé til registreret selskab hviler på få tunge beslutninger. Tag dem i rækkefølge: afklar idé, kunde og behov; vælg virksomhedsform; forbered dokumenter og oplysninger; indberet digitalt; begynd driften.

Arbejdet kan følges i fem trin: 1) afklar idé og kunde, 2) vælg virksomhedsform, 3) registrer CVR og pligter, 4) sæt økonomi og bogføring op, 5) få første kunde og fakturér. Brug rækkefølgen til at kontrollere, at ingen beslutning springes over.

CVR-nummeret er hverken første skridt eller målet. Undersøg behovet, tal med mulige kunder og test en prototype, før den formelle oprettelse.

Når den reelle erhvervsmæssige aktivitet begynder, skal registrering, skatteforhold og eventuel moms følge den faktiske aktivitet.

For at drive virksomhed i Danmark skal du have et CVR-nummer – uanset om det er en personligt ejet virksomhed eller et selskab. Undtagelsen er, hvis du omsætter for under 50.000 kroner om året; her er registrering frivillig og kan være en fordel for at kunne trække udgifter fra.

Alle virksomheder skal grundregistreres hos Erhvervsstyrelsen; i visse tilfælde også hos andre særmyndigheder. Virk samler selvbetjeningsløsninger for alle myndigheder, både statslige og kommunale. Du logger på Virk med MitID.

Erhvervsstyrelsen henviser til Virksomhedsguiden som virksomhedernes guide til opstart, drift og udvikling. Alle styrelsens selvbetjeningsløsninger er samlet på Virk, og Virk samler løsninger for statslige og kommunale myndigheder.

Myndighederne i forløbet er først og fremmest Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen. For særlige brancher kan fx Landbrugsstyrelsen være relevant, hvis du importerer eller eksporterer landbrugsprodukter.

Rækkefølgen betyder, at nogle valg er billige tidligt og dyre sent. Virksomhedsform, kapital og administrative rutiner er svære at rulle tilbage, når kunder, aftaler og bilag er i systemet.

Brug derfor tid på afklaringen, før du åbner selvbetjeningen.

Et CVR-nummer består af otte cifre og tildeles i Det Centrale Virksomhedsregister. Et CPR-nummer består af ti cifre. Er virksomheden momsregistreret, fungerer CVR-nummeret også som momsnummer. Også foreninger kan få et CVR-nummer.

CVR står for Det Centrale Virksomhedsregister på virk.dk og indeholder oplysninger om alle danske virksomheder. Et CVR-nummer er en officiel anerkendelse af virksomhedens eksistens og status. Nummeret identificerer lige præcis den virksomhed.

CVR-nummeret er gratis. Nogle virksomhedstyper betaler dog gebyr til Erhvervsstyrelsen for at blive stiftet eller for at rette oplysninger på Virk – fx 670 kr. for stiftelse af et ApS eller A/S.

Lovgrundlaget er CVR-loven (LBK nr 1052 af 16/10/2019) og selskabsloven (LBK nr 1168 af 01/09/2023). Blanketterne hedder Start virksomhed, Ændre virksomhed og Selskabsblanketten, og de findes alle på Virk.

Afklar idé, kunde og behov før registrering

Du behøver ikke nødvendigvis et CVR-nummer, før du tester idéen. Undersøg behovet, tal med kunder og test en prototype, før den formelle oprettelse. Målet er at finde ud af, om nogen vil betale – ikke at få et registreringsnummer.

Afklaringen kan bestå af samtaler med mulige kunder. Undersøg, hvilket problem de har i dag, hvordan de løser det nu, og hvad de gør i morgen. Skriv, hvad du hører, frem for at samle bekræftelser.

En prototype eller manuel version af ydelsen kan teste, om behovet holder, når nogen skal betale.

Er branchen reguleret eller kræver særlig tilladelse, så undersøg det tidligt – gerne før du binder dig til lokaler, udstyr eller ansættelser. Kravene kan påvirke både valget af virksomhedsform og tidsplanen for registreringen.

Et konkret eksempel er import og eksport af landbrugsprodukter. Her har Landbrugsstyrelsen det digitale licenssystem ELEX, og en licens udstedes tilknyttet CVR-nummeret (/EORI-nummer). Undersøg derfor særmyndighedens krav tidligt.

I ELEX udstedes licensen tilknyttet CVR-nummeret (/EORI-nummer), så virksomhedens officielle navn og adresse på licensen fastsættes i systemet.

Først når aktiviteten bliver reel erhvervsmæssig drift, skal registrering og skat samt eventuel moms matche det, du laver. Det er også der, pligterne med et CVR-nummer begynder at få betydning i hverdagen.

Sælger du momspligtige varer og tjenester for under 50.000 kroner om året, er momsregistrering frivillig. Registrering kan være en fordel for at kunne trække virksomhedens udgifter fra.

Vælg virksomhedsform ud fra risiko, kapital og administration

Det grundlæggende valg står ofte mellem enkeltmandsvirksomhed og en selskabsform som ApS eller A/S. En ApS giver som udgangspunkt begrænset ejerhæftelse, mens ejeren af en enkeltmandsvirksomhed hæfter personligt.

Beslutningen omfatter også kapital, administration, skat, finansiering og den konkrete risiko.

Hæftelsen er den mest synlige forskel, men ikke den eneste. En selskabsform stiller krav til stiftelsesdokumenter, kapital og selskabsretlig administration og har regler for, hvordan selskabet handler og træffer beslutninger.

I en personligt ejet virksomhed er ejer og virksomhed tættere knyttet sammen, og økonomien skal holdes adskilt i regnskabet.

Kapitalkravene varierer mellem selskabsformerne. For anpartsselskaber skal selskabskapitalen mindst udgøre 20.000 kr., og for aktieselskaber er minimumsbeløbet 400.000 kr. Ved kontant indskud skal mindst 25 procent af kapitalen og mindst 20.000 kr. være dokumenteret, før et ApS, A/S eller P/S kan registreres.

Registreringen kan falde hurtigere på plads i nogle former end andre. Erhvervsstyrelsen oplyser, at en digital indberetning i langt de fleste tilfælde gælder straks, men i nogle tilfælde skal godkendes af Skattestyrelsen først – fx ved start af personligt ejede virksomheder.

Lovgrundlaget er bl.a. CVR-loven og selskabsloven. Vælger du en selskabsform, er selskabslovens regler om stiftelse, kapital og ledelse de rammer, du bygger dokumenterne op omkring.

Ud over enkeltmandsvirksomhed, ApS og A/S omfatter valget også personlig ejet virksomhed (PMV) og kommanditselskab (K/S). Et K/S kræver mindst én komplementar og én kommanditist. Komplementaren hæfter ubegrænset og solidarisk, mens kommanditisten kun hæfter med sit indskud. Der er ingen kapitalkrav til et K/S. Iværksætterselskab (IVS) er udfaset.

Selskaber skal have kapitalindskud fra ejerne, så de opfylder et minimumskapitalkrav.

Lovgrundlaget omfatter bekendtgørelse af lov om Det Centrale Virksomhedsregister (LBK nr 1052 af 16/10/2019) og bekendtgørelse af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) (LBK nr 1168 af 01/09/2023).

ApS er en selskabsform med begrænset ejerhæftelse. Minimumskapitalen blev med lov nr. 1667 af 30/12/2024 om ændring af selskabsloven sænket fra 40.000 kr. til 20.000 kr. Banker, revisorer og advokater kan godkende kapitalindskuddet på Virk.

Forbered registreringen: dokumenter, kapital og oplysninger

Uanset virksomhedsform er det en fordel at have de nødvendige oplysninger klar, før indberetningen begynder: ejerforhold, aktivitet, adresse og startdato samt de dokumenter, din form kræver.

Inden indberetningen bør du også have valgt branchekode og vurderet, om du skal momsregistreres ud fra forventet omsætning.

Ved stiftelse af et A/S er forløbet i tre faser: Der udarbejdes et stiftelsesdokument, der laves et dokument, som angiver selskabets kapitalejere, og derefter anmeldes selskabet til registrering hos Erhvervsstyrelsen.

Ved stiftelse af et A/S på Virk skal du bruge MitID eller medarbejdersignatur.

Stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysninger om vedtægterne og om, hvordan den fornødne kapital tilvejebringes, og alle stiftere skal underskrive det.

Ejerbogen angiver kapitalejerne. Den skal udfyldes og opdateres korrekt, da noteringen i ejerbogen som udgangspunkt har retslig betydning ved salg og overtagelse af selskabet. Registrering i ejerbogen er også en forudsætning for at blive indkaldt til generalforsamlingen.

Selv om det ikke er et krav, kan en ejeraftale mellem kapitalejerne være en fordel – fx med bestemmelser om køberet, konkurrenceforbud og tavshedspligt.

Der gælder også krav til personer, som stifter et selskab. Fysiske personer skal være mindst 18 år, ikke umyndiggjort eller under værgemål og må ikke være under rekonstruktion eller konkurs.

For juridiske personer indebærer kravene blandt andet handle- og retsevne, at de ikke er under rekonstruktion eller konkurs, og at de ikke er under tvangsopløsning.

Erhvervsstyrelsen har vejledning om stiftelsesreglerne, herunder en særlig vejledning for aktieselskaber. Her beskrives specifikke krav og relevante dokumenter.

Starter du i stedet personligt ejet virksomhed, er der færre stiftelsesdokumenter, men indberetningen kan skulle godkendes af Skattestyrelsen, før den gælder. Tag højde for det i tidsplanen.

CVR-nummeret er gratis. Visse former har dog gebyr for stiftelse eller for opdatering af Virk-oplysninger.

Erhvervsstyrelsens takst for stiftelse af ApS, A/S og P/S er 670 kr. Stiftelser af øvrige virksomheder, der ikke er understøttet af digital selvbetjening, koster 2.150 kr. Ændringer i registrerede ApS, A/S og P/S koster 180 kr..

Registrer virksomheden og få CVR-nummer

Registreringen foregår digitalt. Erhvervsstyrelsen oplyser, at alle styrelsens selvbetjeningsløsninger er samlet på Virk, og at Virk samler selvbetjeningsløsninger for alle myndigheder, både statslige og kommunale.

For virksomheder gælder obligatorisk digital selvbetjening. Erhvervsstyrelsen henviser også til reglerne om tegningsregel.

Når du indberetter for en virksomhed, har du forskellige rettigheder alt efter, hvilken MitID du logger på med.

Du skal logge på Virk med MitID. Her findes blandt andet Start virksomhed og Selskabsblanketten.

Ved digital indberetning er der to udfald. Godkendes indberetningen straks, modtager du en e-mail med et virksomhedsresumé inden for få timer.

Kan den ikke gennemføres straks, får du en e-mail med et sagsnummer umiddelbart efter indberetningen. Du kan følge sagen ved at indtaste sagsnummeret, så længe indberetningen behandles af en medarbejder i Erhvervsstyrelsen eller en anden myndighed – fx Skattestyrelsen.

En indberetning kan kræve manuel behandling på grund af virksomhedsformen, fx erhvervsdrivende fond, på grund af sagstypen, fx genoptagelse, eller på grund af den konkrete virksomheds forhold. Regn derfor med, at der kan gå tid, før registreringen er endelig.

Visse ændringer skal indberettes manuelt på Selskabsblanketten. Det gælder fx grænseoverskridende fusioner og spaltninger, grænseoverskridende flytning af hjemsted og genoptagelse. Selskabsblanketten findes på Virk.

Også offentliggørelse af meddelelse om efterfølgende erhvervelser fra stifter, redegørelse om selvfinansiering og ledelseserklæring ved udbytteudlodning i andre værdier end kontanter, jf. selskabslovens § 38, indberettes manuelt.

Det samme gælder omdannelse af andelsselskaber til aktieselskaber og overgang fra erhvervsdrivende fond til ikke-erhvervsdrivende fond.

Også stiftelse og ændring i medarbejderinvesteringsselskaber, SE-selskaber, SCE-selskaber og EØFG skal indberettes manuelt.

Der er ingen begrænsning i, hvem der kan indberette start af en ny virksomhed, ændringer i en virksomhed eller ophør af en virksomhed. Indberetter du på vegne af en virksomhed, som ikke er din egen, skal virksomhedens tegningsberettigede dog have bemyndiget dig.

Momsregistrering sker også via Virk. Vælg Start virksomhed, hvis du ikke har et CVR-nummer, eller Ændre virksomhed, hvis du allerede har et CVR-nummer. Vælg Start selvbetjening, følg guiden og godkend med MitID.

Momsregistrering er obligatorisk, når salget af momspligtige varer og tjenester overstiger 50.000 kr. i et kalenderår. Sælger du for mindre, er momsregistrering valgfri.

På Virk findes Start virksomhed, Selskabsblanketten og Ændre virksomhed.

Digital indberetning træder i langt de fleste tilfælde i kraft med det samme. Ellers får du et sagsnummer og kan følge sagen. Se sagsbehandlingstider på Virk.

Efter CVR: Digital Post, NemKonto og økonomirutiner

Når virksomheden er registreret, skal du kontrollere, at oplysningerne er korrekte – navn, adresse, branche, ejerforhold og startdato. Ret fejl straks, mens ændringen er nem at overskue.

Dernæst skal adgangen til Digital Post og NemKonto på plads, så myndighedspost og betalinger kan håndteres uden forsinkelse.

Mange opretter også en erhvervskonto i banken for at holde virksomhedens betalinger adskilt fra private. Det er ikke et lovkrav, men den kan være en fordel uanset virksomhedstype, og banken kan stille krav til dokumentation for virksomheden og dens ejere.

Herefter etableres økonomirutinerne: Vælg et bogføringssystem, der passer til virksomhedens form og omfang, aftal hvordan bilag indsamles og bogføres, og beslut om du selv bogfører eller bruger en bogholder eller revisor.

Visse regnskabsprogrammer er certificeret af Erhvervsstyrelsen. Det kan være et pejlemærke, når du vælger system til bogføring.

Et eksempel på et godkendt regnskabsprogram er Dinero. Alle pakker i Dinero er certificeret af Erhvervsstyrelsen. Programmet giver bl.a. mulighed for upload af bilag i skyen, bankafstemning og modtagelse og afsendelse af EAN-fakturaer.

Uanset valg skal bilag kunne findes frem og henføres til den rigtige periode.

Registreringen er starten på driften, ikke målet. Sørg for, at salgsarbejdet fortsætter parallelt med det administrative arbejde, så kunder og omsætning kommer ind, mens rutinerne falder på plads.

Momsregistrerede virksomheder skal indberette og betale moms i TastSelv Erhverv. En nystartet virksomhed afregner moms kvartalsvis: 1. kvartal 2026 skal være indberettet og betalt senest 1. juni 2026, 2. kvartal 2026 senest 1. september 2026. Det gælder også nulindberetninger, når der ikke er moms at betale.

Fra registrering til første faktura og kunde

Den første faktura markerer, at virksomheden er i reel erhvervsmæssig drift. Da skal CVR, skatteforhold og eventuel moms matche den aktivitet, du faktisk udfører – ikke kun den, du forestillede dig ved registreringen.

Moms og skat bliver relevante i takt med aktiviteten. Momsregistrering afhænger af arten og omfanget af det, du sælger, og af hvor og til hvem du sælger.

Undersøg reglerne hos Skattestyrelsen, inden du sender den første faktura, så både faktura og indberetninger er korrekte fra begyndelsen.

Salgsarbejdet fortsætter efter CVR-nummeret. Registreringen giver dig ikke kunder – den giver dig lov til at drive virksomhed og fakturere. Samtalerne fra afklaringsfasen er derfor stadig det vigtigste aktiv, når driften begynder.

Sælger du momspligtige varer eller tjenesteydelser for over 50.000 kr. i et kalenderår, er momsregistrering obligatorisk. Under 50.000 kr. er det valgfrit.

Efter momsregistrering skal moms indberettes og betales i TastSelv Erhverv, og du skal indberette inden fristen – også ved nulindberetning.

Tjekliste: kontrolpunkter gennem hele forløbet

Følg forløbet i fem trin: 1) Afklar idé og kunde. 2) Vælg virksomhedsform. 3) Registrer CVR og pligter. 4) Sæt økonomi og bogføring op. 5) Få første kunde og fakturér.

Idé og behov: Har du talt med mulige kunder – ikke kun venner og familie? Kan du beskrive problemet, du løser, og hvem der betaler? Har du undersøgt, om din branche kræver særlig tilladelse? Er konklusionen skrevet ned?

Branche og moms: Er branchekoden valgt, og er det vurderet, om virksomheden skal momsregistreres ud fra forventet omsætning?

Særmyndigheder: Import og eksport af landbrugsprodukter kan kræve licens. Landbrugsstyrelsen har ELEX, hvor licensen udstedes tilknyttet CVR-nummeret (/EORI-nummer). Tjek tidligt, om din branche har en tilsvarende særordning.

Virksomhedsform: Har du taget stilling til hæftelse, kapitalkrav, administration, skat og finansiering – ikke kun den mest synlige forskel? Passer formen til den risiko, du påtager dig, og til de kunder og aftaler, du forventer?

Dokumenter: Ved stiftelse af et A/S skal der udarbejdes et stiftelsesdokument, et dokument med kapitalejerne (ejerbogen) og en anmeldelse til registrering hos Erhvervsstyrelsen. Alle stiftere skal underskrive stiftelsesdokumentet.

Kapital: Et ApS skal have en selskabskapital på mindst 20.000 kr., et A/S mindst 400.000 kr. Kontant indskud: mindst 25 procent og mindst 20.000 kr. dokumenteret. Et K/S har intet kapitalkrav.

Registrering: Er de nødvendige dokumenter underskrevet, og er oplysninger om ejere, adresse og aktivitet korrekt gengivet i indberetningen? Ved du, om indberetningen forventes godkendt straks eller skal behandles manuelt – og hvad betyder det for tidsplanen?

MitID og selvbetjening: Du skal bruge MitID for at logge på Virk. Vælg Start virksomhed, hvis du ikke har et CVR-nummer; vælg Ændre virksomhed, hvis du allerede har. Følg guiden, og godkend med MitID.

Manuelle ændringer: Skal din ændring indberettes manuelt på Selskabsblanketten – fx grænseoverskridende fusioner og spaltninger, grænseoverskridende flytning af hjemsted eller genoptagelse?

Myndigheder: Alle virksomheder skal grundregistreres hos Erhvervsstyrelsen. I nogle tilfælde skal de også registreres hos andre særmyndigheder. Skattestyrelsen kan skulle godkende indberetningen, fx ved start af personligt ejede virksomheder.

Økonomi: Er Digital Post og NemKonto på plads, er bogføringssystem valgt, og er det aftalt, hvem der bogfører? Kan du finde og henføre bilag? Er momspligtens omfang afklaret, før du fakturerer?

Regnskabsprogram: Er programmet certificeret af Erhvervsstyrelsen? Et eksempel er Dinero, hvor alle pakker er certificeret.

Første salg: Er fakturaen udformet i overensstemmelse med de gældende regler for din virksomhed og den konkrete handel? Bliver salgsarbejdet fortsat prioriteret, efter at det administrative er kommet i gang?

Generelt: Definér på forhånd, hvad et korrekt resultat er for hvert trin – et lukket kontrolpunkt, en overholdt frist eller en dokumenteret beslutning. Bygger vurderingen på regler eller satser, så gem også den aktuelle primærkilde, så du kan tjekke den igen senere.

Beløb: Et CVR-nummer er gratis. Stiftelse af ApS eller A/S koster 670 kr. i gebyr, og ændringer koster 180 kr. Minimumskapitalen er 20.000 kr. for ApS og 400.000 kr. for A/S. Momsregistrering er obligatorisk over 50.000 kr. i momspligtigt salg om året; under er den frivillig.

Moms: Overstiger salget af momspligtige varer og tjenester 50.000 kr. i et kalenderår, skal virksomheden momsregistreres; ellers er det frivilligt. Registrering sker på Virk; moms indberettes og betales i TastSelv Erhverv. Nystartede afregner kvartalsvis, fx 3. kvartal 2026 senest 1. december 2026. Indberet altid inden fristen, også ved nulindberetning.

Pris og gebyrer: CVR-nummeret er gratis. Stiftelse af ApS, A/S og P/S koster 670 kr.; stiftelser uden digital selvbetjening koster 2.150 kr. Lovgrundlaget er § 11 i bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen. Selskaber kræver desuden kapital fra ejerne.

Lovgrundlag: Lovgrundlaget omfatter bekendtgørelse af lov om Det Centrale Virksomhedsregister (LBK nr 1052 af 16/10/2019) og bekendtgørelse af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) (LBK nr 1168 af 01/09/2023).

Blanketter: På Virk findes Start virksomhed, Selskabsblanketten og Ændre virksomhed.

CVR: Et CVR-nummer består af otte cifre og fungerer også som momsnummer, hvis virksomheden er momsregistreret.

Sagsbehandling: Er indberetningen straks godkendt, eller skal den behandles manuelt? Følg sagen via sagsnummer, og se sagsbehandlingstider på Virk.

ApS: Selskabskapitalen skal mindst udgøre 20.000 kr., og stiftelsen koster 670 kr. i gebyr til Erhvervsstyrelsen.