Finansiering af nye virksomheder: muligheder og krav

Hvorfor finansiering og krav er afgørende for nye virksomheder

Færre danskere starter virksomheder. Dansk Erhverv oplyser, at 2025 gav 22.949 nye virksomheder. Det er det laveste antal siden 2015 og et fald på 10 pct. fra året før, der ellers var det hidtidige lavpunkt.

Dansk Erhverv kalder udviklingen alarmerende. Organisationen understreger, at flere nye virksomheder er en forudsætning for at skabe fremtidens jobs, velstand og velfærd.

»Det er trist at se, at antallet af nystartede virksomheder igen er for nedadgående i Danmark. Vi har brug for nye iværksættere til at skabe fremtidens jobs, velstand og velfærd. Derfor er det helt afgørende, at vi hurtigst muligt får vendt udviklingen,« siger Freja Brandhøj, chef for iværksætteri og regelforenkling i Dansk Erhverv.

Konkrete danske finansieringsmuligheder findes blandt andet hos EIFO, Innovationsfonden, Erhvervsstyrelsen, Erhvervshusene og Skattestyrelsen. De formelle og økonomiske krav følger selskabsformen og den enkelte ordning.

Ved opstart kræver det finansiering både til etablering og til at holde hjulene i gang, når virksomheden er i drift.

Konkrete danske ordninger omfatter Innobooster, SMV:Digital, SMV:Grøn, FoU-fradraget, skattekreditordningen, EIFO's vækstgaranti samt EIFO's Matchlån og Vækstlån. De administreres af Innovationsfonden, Erhvervsstyrelsen, Erhvervshusene, Skattestyrelsen og EIFO.

Det danske tilskudslandskab har tre lag: direkte tilskud (kontanter til kontoen), skattefradrag (lavere skatteregning) og støtteordninger (gratis rådgivning, garantier, netværk). De kan kombineres, men de minimis-loftet på 300.000 euro sætter en grænse.

Tilskudslandskabet rummer 15+ relevante ordninger. Mange virksomheder kender kun 1-2 ordninger og overser resten.

To beslutninger styrer resten: valget af selskabsform og valget af finansieringsordning. Selskabsformen afgør hæftelse og kapitalbehov. Den enkelte ordning stiller desuden sine egne krav til ansøgning og dokumentation.

Den samlede oversigt over konkrete finansieringsmuligheder omfatter Innobooster, SMV:Digital, SMV:Grøn, FoU-fradraget, skattekreditordningen, EIFO's vækstgaranti, EIFO's Matchlån og Vækstlån, Erhvervshusene og Virksomhedsprogrammet. Dertil kommer EU's strukturfonde og EU's tilskudsportal.

Den samlede oversigt omfatter også konkrete beløb: Innobooster 200.000-5 mio. kr. med op til 35 pct. dækning; SMV:Digital og SMV:Grøn 50.000-100.000 kr. i voucher; FoU-fradraget 110 pct. fradrag; EIFO's vækstgaranti op til 75 pct. af et banklån. De minimis-loftet er 300.000 euro.

De formelle og økonomiske krav følger af to valg: selskabsformen og den enkelte ordning. Selskabsformen afgør hæftelse og kapitalbehov; ordningen stiller krav til ansøgning, dokumentation og frister.

De formelle krav ved opstart følger af selskabsformen. Enkeltmandsvirksomhed er lettest og billigst, men ejeren hæfter personligt. Et anpartsselskab beskytter personlige aktiver, men kræver efter selskabsloven en selskabskapital på mindst 20.000 kr. og registrering hos Erhvervsstyrelsen.

Danmark investerer hvert år milliarder i at hjælpe virksomheder med at innovere, digitalisere og omstille sig. Midlerne fordeles på 15+ relevante ordninger og tre lag, der kan kombineres inden for de minimis-loftet på 300.000 euro.

Tal om nystartede virksomheder i Danmark – 2025

Krav ved opstart: registrering, selskabsform og ansvar

Reglerne for at stifte virksomhed varierer mellem EU-landene. EU opfordrer alle medlemslande til at opfylde et mål: en virksomhed kan etableres på højst tre arbejdsdage. Etableringen skal koste under 100 euro, alle formaliteter samles hos én myndighed, og registreringen skal være fuldt online.

Målene er EU's opfordring til medlemslandene. For en dansk virksomhed følger hæftelse og kapitalbehov af den selskabsform, der vælges ved stiftelsen.

Som EU-borger kan man stifte egen virksomhed – også enkeltmandsvirksomhed – i alle EU-lande samt Island, Norge og Liechtenstein. Man kan også etablere et datterselskab til en eksisterende EU-baseret virksomhed registreret i et andet EU-land.

Valg af selskabsform påvirker hæftelse og kapitalbehov. Enkeltmandsvirksomhed ejes og drives af én person, som beholder hele overskuddet, men hæfter personligt for gæld og juridiske forhold. Den er samtidig den nemmeste og billigste form at etablere.

Et selskab med begrænset ansvar er en juridisk særskilt enhed. Personlige aktiver beskyttes mod forretningsgæld og -forpligtelser, men der kræves minimumskapital og registrering i CVR via Virk.

Et interessentskab (I/S) deles mellem to eller flere personer. I et kommanditselskab (K/S) hæfter komplementaren ubegrænset og solidarisk, mens kommanditisten kun hæfter med sit indskud. Der er ingen kapitalkrav til et kommanditselskab.

En kooperativ virksomhed ejes og drives i fællesskab af medlemmerne, som deler overskud og beslutninger. Den bruges ofte inden for landbrug, tjenesteydelser, detailhandel og boliger.

EU har også egne selskabsformer. Det europæiske selskab (SE) er en EU-retlig form for store aktieselskaber, der driver virksomhed i hele EU.

Det europæiske andelsselskab (SCE) er en EU-dækkende retlig form for kooperative virksomheder. SCE kan fusionere, drive virksomhed eller flytte sig på tværs af grænserne inden for en fælles ramme.

Den europæiske økonomiske firmagruppe (EØFG) giver medlemmer fra forskellige lande mulighed for at samarbejde om økonomiske aktiviteter ved at dele ressourcer eller færdigheder uden at miste deres uafhængighed. Mindst to af medlemmerne skal komme fra forskellige EU-lande.

SE, SCE og EØFG er EU-retlige selskabsformer. SE er for store aktieselskaber, SCE for kooperative virksomheder, og EØFG for samarbejde mellem medlemmer fra forskellige EU-lande.

Selskabsformerne adskiller sig på skatter, etableringsomkostninger og ejerskab.

Danmarks Statistik viser, at enkeltmandsfirmaer udgør 50,94 pct. og anpartsselskaber 41,71 pct. af iværksætterne. Interessentskab mv. udgør 2,50 pct., fond og forening mv. 2,09 pct., aktieselskaber 1,28 pct. og andelsforeninger 0,13 pct.

De to mest udbredte former – enkeltmandsvirksomheden og anpartsselskabet – afspejler to meget forskellige afvejninger mellem personligt ansvar og kapitalkrav.

Kapitalkravet til anpartsselskaber står i selskabsloven. Ved den seneste ændring blev minimumskravet til et anpartsselskabs selskabskapital sænket fra 40.000 kr. til 20.000 kr., så det er blevet billigere at starte med begrænset hæftelse.

Før opstart bør du udarbejde en forretningsplan, analysere markedet og lave en risikovurdering. Vælg et navn, der afspejler branchen, og overvej tidspunktet for lanceringen.

Navnet er virksomhedens offentlige facade. Det kan være svært at ændre, når kunderne først kender dig, så tænk grundigt over det.

Et selskab registreres digitalt hos Erhvervsstyrelsen. Gebyret for stiftelse af ApS, A/S og P/S er 670 kr. Ved kontant indskud skal mindst 25 procent af kapitalen og mindst 20.000 kr. være dokumenteret, før selskabet kan registreres. Banker, revisorer og advokater kan godkende kapitalindskuddet.

Når registreringen er gennemført, har virksomheden et CVR-nummer. Det er en forudsætning for at søge flere af ordningerne: Innobooster kræver et CVR-nummer, og EIFO's Matchlån kræver, at virksomheden er registreret i Danmark med et dansk CVR-nummer.

EU opfordrer til, at etablering kan ske på højst tre arbejdsdage, koste under 100 euro, samle formaliteter hos én myndighed og foregå fuldt online. For dansk opstart følger hæftelse og kapitalbehov af den valgte selskabsform.

Fordele og ulemper ved selskabsformer i Danmark

Finansiering fra EU's strukturfonde

EU's strukturfonde udgøres af Regionalfonden og Socialfonden. I perioden 2014-2020 havde de tilsammen 3 mia. kroner fra EU. Midlerne går blandt andet til innovation, iværksætteri og vækst.

Fondene har hver sit fokus. Regionalfonden støtter typisk virksomheders udvikling, innovation og omstilling. Socialfonden sigter især mod beskæftigelse, iværksætterrådgivning og at bringe ledige tættere på arbejdsmarkedet.

Nye og mindre virksomheder over hele landet kan få hjælp gennem fondsstøttede projekter.

I Nordjylland har Per Højbjerre fra Aalborg, direktør i virksomheden NB Ventilation, og omkring 100 andre private virksomheder modtaget Regionalfondsstøtte til at reducere deres CO2-udledning.

I Midtjylland har 336 personer deltaget i projektet Rummelig Imidt. Ledige – blandt dem Stefan Brix Sørensen fra Herning, som havde været ledig i et år efter en sygemelding – har fået hjælp til at nærme sig arbejdsmarkedet. For 113 personer, inklusive Stefan, har indsatsen ført til job. Projektet er støttet af EU's Socialfond.

I Sydjylland har Lorenz Technology fået midler fra EU's Regionalfond. Virksomheden laver software til droner og har udviklet et produkt, der kan gøre droner endnu mere intelligente baseret på kunstig intelligens. Nicole Sophie Christiansen fra Odense arbejder i virksomheden.

På Sjælland har 122 virksomheder fået støtte. Et eksempel er Chymeia, hvor partnerne Claus, Johannes og Lars laver løsninger til kemikaliestyring. Med hjælp fra EU's Regionalfond er de kommet i gang med væksten – støtten skal både skabe arbejdspladser og øge omsætningen.

På Bornholm har i alt 73 bornholmske virksomheder fået Regionalfondstilskud til at udvikle nye produkter.

I Hovedstaden har Annabel Voller fra Hvidovre, der driver Biking People med cykelferier i Danmark, deltaget i et iværksætterprogram støttet af EU's Socialfond. Hun har sammen med 1765 andre fået rådgivning i iværksætteri.

For en ny virksomhed går vejen til midlerne oftest via konkrete projekter og programmer etableret med fondsmidler i ens egen landsdel.

Strukturfondene dækker perioden 2014-2020. For aktuelle EU-muligheder i 2026 skal en ny virksomhed bruge EU's tilskudsportal.

Støtten til nye og mindre virksomheder går gennem konkrete projekter og programmer i den enkelte landsdel. Derfor bør en ny virksomhed undersøge regionale projekter støttet af Regionalfonden og Socialfonden.

Aktuelle EU-tilskud og acceleratorforløb

Ud over strukturfondene findes løbende åbne finansieringsmuligheder for virksomheder. De kan findes i EU's tilskudsportal.

Portalen samler blandt andet indkaldelser under Horisont Europa og andre EU-programmer. Den viser også tilskud til forretningsudvikling, iværksætteri, AI, digitale teknologier og miljø- og klimatiltag.

Portalen hedder EUFundingportal.eu og viser de aktuelt åbne finansieringsmuligheder for virksomheder.

Indkaldelserne står på portalen med fulde titler. De to første lyder »Indkaldelse af forslag til støtte for små konsortier af startups, spin-offs og SMV'er i validering og kommercialisering af resultater« og »Indkaldelse af forslag til støtte for udnyttelsen af inaktive patenter og andre intellektuelle aktiver fra universiteter og offentlige forskningsorganisationer«.

De øvrige titler er »Indkaldelse af ansøgninger til deltagelse i en rumfartsentusiastvirksomhed accelerator program« og »Indkaldelse af ansøgninger til deltagelse i erhvervskonkurrence«.

Andre indkaldelsestitler dækker deltagelse i et acceleratorprogram for europæiske rumfartsvirksomheder og deltagelse i en erhvervskonkurrence. De er kategoriseret under blandt andet forretningsudvikling og iværksætteri samt startup-tilskud. Kategorierne omfatter også handels-tilskud.

En indkaldelse støtter små konsortier, herunder spin-offs, startups og SMV'er, med at validere og kommercialisere resultater. Konsortierne skal undersøge EU's udnyttelsespotentiale af resultater fra igangværende eller afsluttede projekter finansieret under Klynge 4 eller forgængerne under Horisont 2020.

Initiativet har en samlet tilgængelig finansiering på 5,00 mio. EUR, et tildelingsinterval på omkring 0,20 mio. EUR og frist 24. september 2026.

En anden indkaldelse handler om at udnytte inaktive patenter og andre intellektuelle aktiver fra universiteter og offentlige forskningsorganisationer til at fremme grønne og digitale teknologier i industrien, blandt SMV'er og startups. Den samlede finansiering er 2,00 mio. EUR, bevillingsintervallet er omkring 1,00 mio. EUR, og fristen er den samme: 24. september 2026.

Der findes også acceleratorprogrammer. En indkaldelse henvender sig til europæiske rumfartsvirksomheder og scaleups om deltagelse i et 6-måneders intensivt accelerationsprogram med fokus på international vækst, salg og investering.

Kvalificerede virksomheder med dokumenteret kommerciel fremdrift og produkttilpasning til markedet får skræddersyet kompetenceudvikling, adgang til et stort netværk, mentorordninger og en voucher på 75.000 euro efter vellykket gennemførelse – uden at afgive kapital.

Programmet løber fra november til april for efterårsansøgere og fra maj til oktober for forårsansøgere. Fristen er 23. september 2026.

Endelig findes erhvervskonkurrencer, hvor innovativt iværksætteri inden for blandt andet fintech, digital forretning, avancerede teknologier og AI støttes gennem en teknologikonkurrence. Førstepræmien er 20.000 EUR, og der er yderligere præmier fra 4.000 EUR til 12.000 EUR i forskellige særlige kategorier. Udvalgte deltagere får mentorordninger, workshops og bootcamps. Fristen er 22. september 2026.

For de to første indkaldelser skal ansøgerne være små konsortier af startups, spin-offs og SMV'er. Konsortierne skal undersøge udnyttelsespotentialet af resultater fra Klynge 4 eller Horisont 2020.

Acceleratorprogrammet kræver dokumenteret kommerciel fremdrift og produkttilpasning til markedet. Deltagerne får en voucher på 75.000 euro efter gennemførelse uden at afgive kapital.

Erhvervskonkurrencen giver førstepræmie på 20.000 EUR og yderligere præmier fra 4.000 EUR til 12.000 EUR. Udvalgte deltagere får mentorordninger, workshops og bootcamps.

Fristerne i 2026 er 24. september for de to første indkaldelser, 23. september for acceleratorprogrammet og 22. september for erhvervskonkurrencen.

Portalen samler indkaldelser under Horisont Europa og andre EU-programmer. Kategorierne omfatter forretningsudvikling/iværksætteri, startup-tilskud, handels-tilskud, rumtilskud, AI-tilskud, bevillinger til digitale teknologier, miljø-/klimatilskud og social innovation.

De to første indkaldelser kræver små konsortier af startups, spin-offs og SMV'er. Acceleratorprogrammet kræver dokumenteret kommerciel fremdrift og produkttilpasning til markedet. Erhvervskonkurrencen kræver innovativt iværksætteri inden for blandt andet fintech, digital forretning, avancerede teknologier og AI.

EU-muligheder og frister for virksomheder i 2026

Offentlig medfinansiering af forskning og kommercialisering

Den danske stat yder økonomisk støtte til innovation og omstilling gennem en række offentlige ordninger.

For forskningsbaserede nye virksomheder findes offentlig medfinansiering, som kommer før eller parallelt med privat kapital. Vejen fra forskningsresultat til marked har typisk flere faser: dokumentation af teknologien, beskyttelse af rettigheder, videreudvikling og tilpasning til et marked. Offentlige midler kan dække dele af den udvikling, der er for usikker eller for tidlig for private investorer.

Danske iværksættere kan søge flere navngivne ordninger. Innovationsfonden, Erhvervsstyrelsen, Erhvervshusene, Skattestyrelsen og EIFO administrerer tilskud, skattefradrag, rådgivning og garantier.

Den konkrete danske oversigt omfatter: Innobooster (200.000-5 mio. kr., op til 35 pct. dækning), SMV:Digital (50.000-100.000 kr. voucher), SMV:Grøn (50.000-100.000 kr. voucher), FoU-fradraget (110 pct. fradrag), skattekreditordningen, EIFO's vækstgaranti (op til 75 pct. af et banklån), Vækstfondens lånemuligheder, Erhvervshusene og Virksomhedsprogrammet (gratis sparring).

Tilskuddene administreres af Innovationsfonden, Erhvervsstyrelsen, Erhvervshusene, Skattestyrelsen og EIFO med hver deres regler, deadlines og ansøgningsportaler. De fleste virksomheder kender kun 1-2 ordninger og overser resten.

De tre lag stiller ikke de samme krav. Direkte tilskud og støtteordninger skal søges, mens skattefradragene indberettes via selvangivelsen. EIFO's vækstgaranti er en garanti på et banklån, ikke et kontant tilskud.

Kravene til de enkelte ordninger varierer. Innobooster kræver reel forskning og udvikling, ikke blot udvikling af en app. SMV:Digital har lavere adgangsbarrierer end Innobooster. FoU-fradraget kræver ingen fondsansøgning og indberettes via selvangivelsen.

Innobooster giver fra 200.000 kr. og op til 5 mio. kr. til videnbaserede udviklingsprojekter, og bidraget kan maksimalt udgøre 35% af projektets samlede udgifter. Ansøgeren skal enten have tiltrukket 100.000 i kapital inden for de seneste 3 år eller have en bruttofortjeneste på min. 250.000 DKK i et af de seneste 3 offentliggjorte årsregnskaber.

SMV:Digital og SMV:Grøn giver vouchers på 50.000-100.000 kr. til henholdsvis digitalisering og grøn omstilling. Virksomhedsprogrammet og Erhvervshusene tilbyder gratis sparring.

FoU-fradraget giver 110 pct. fradrag på kvalificerende udgifter og kræver ingen fondsansøgning; det sker via selvangivelsen. Skattekreditordningen er et andet skattebaseret værktøj.

EIFO's vækstgaranti dækker op til 75 pct. af et banklån, så virksomheden kan låne mere, end banken normalt vil yde. EIFO's Matchlån matcher en investors investering 1:1 med et lån. Virksomheden skal have under 3 mio. DKK i akkumuleret omsætning, en ekstern investor og minimum 12 måneders runway efter finansieringen.

EIFO's Vækstlån er for virksomheder, der skal investere, men ikke kan skaffe nok kapital i deres pengeinstitut. Facilitetsstørrelsen er fra 200.000 DKK uden maksimumgrænse, løbetiden højst 10 år med 2 års afdragsfrihed, og renten er CIBOR3 plus individuel rating (5,4-12,3 pct.). Medfinansieringen er 50 pct. af det samlede finansieringsbehov.

Med Matchlånet skal founder ikke afgive ejerandele, og founder hæfter ikke selv personligt for lånet. De minimis-loftet på 300.000 euro sætter en grænse for offentlig støtte.

De minimis-loftet er 300.000 euro for offentlig støtte til en virksomhed. Det skal tjekkes, før flere tilskud kombineres.

Har I et innovationsprojekt med teknisk usikkerhed, er Innobooster relevant: 200.000-5 mio. kr. og op til 35 pct. dækning. Den kræver reel forskning og udvikling, ikke blot udvikling af en app.

Skal I digitalisere processer eller forretning, giver SMV:Digital en voucher på 50.000-100.000 kr. til en privat rådgiver. Den har lavere adgangsbarrierer end Innobooster og kan bruges til ERP, e-commerce, workflow-automatisering og CRM-implementering.

Vil I reducere CO2-aftryk eller omstille bæredygtigt, giver SMV:Grøn en voucher til grøn rådgivning og omstillingsplan. Den kan kombineres med Innobooster, hvis den grønne omstilling kræver reel teknologisk innovation.

Er I en ny virksomhed med behov for sparring og retning, kan I starte med Erhvervshusene og Virksomhedsprogrammet. De er gratis, og de hjælper med at identificere de rigtige tilskud og sparre på ansøgningen.

FoU-fradraget kan kombineres med Innobooster. Det kræver ingen ansøgning til en fond, men indberettes via selvangivelsen.

For hvert program er det afgørende at kende: hvad det dækker, hvem der kan søge, beløbsrammer og de vigtigste fælder. Innobooster dækker 200.000-5 mio. kr.; SMV:Digital og SMV:Grøn giver vouchers på 50.000-100.000 kr.; Virksomhedsprogrammet og Erhvervshusene er gratis.

Sammenligning af danske finansieringsordninger for nye virksomheder

Rammevilkår og skat der påvirker finansiering

Iværksætternes rammevilkår er løbende til politisk debat. Dansk Erhverv peger på, at flere oplagte værktøjer allerede ligger klar, og at Christiansborg bør tage dem i brug, hvis målet er flere nye virksomheder.

»Hvis vi skal have flere nye virksomheder, går det ikke, at vi fortsætter med at have den højeste aktieavancebeskatning på tværs af alle OECD-lande på 42 pct. I stedet skal vi indføre en flad sats på 27 pct. – på niveau med vores nordiske nabolande Sverige, Norge, Island og Finland,« siger Freja Brandhøj, chef for iværksætteri og regelforenkling i Dansk Erhverv.

Dansk Erhverv fremhæver samtidig, at iværksættere og vækstvirksomheder i de senere år er kommet højere op på den politiske dagsorden. Et bredt politisk flertal vedtog for halvandet år siden en aftale om nye og forbedrede vilkår for iværksættere. Organisationen vurderer dog, at der stadig ligger en stor opgave foran, hvis Danmark skal have en stærkere iværksætterkultur.

»Det er glædeligt, at vi har fået ryddet op i en del af de unødvendige regler og barrierer, der har begrænset vores iværksættere herhjemme, men desværre viser tallene, at der fortsat ligger en stor opgave foran os, hvis vi skal have skabt en stærkere iværksætterkultur,« siger Freja Brandhøj.

»Heldigvis har vi alle forudsætninger for at blive en ægte iværksætternation. Danmark er fyldt med talent, idéer og innovationskraft, så opgaven er at få flere til at tage springet og starte en virksomhed,« siger Freja Brandhøj.

FoU-fradraget og skattekreditordningen er skattebaserede finansieringsmuligheder. FoU-fradraget giver 110 pct. fradrag og kan kombineres med Innobooster.

Erhvervsstyrelsen, Innovationsfonden, Erhvervshusene, Skattestyrelsen og EIFO administrerer forskellige ordninger. De har hver deres regler, deadlines og ansøgningsportaler.

Det danske tilskudslandskab har tre lag: direkte tilskud, skattefradrag og støtteordninger. De kan kombineres, men de minimis-loftet på 300.000 euro sætter en grænse.

Selskabsformen er den anden side af rammevilkårene. Den afgør hæftelse og kapitalbehov, før den første ansøgning sendes. Derfor bør valget af selskabsform træffes, inden finansieringen søges.

Den højeste aktieavancebeskatning i OECD er 42 pct., og Dansk Erhverv foreslår en flad sats på 27 pct. på niveau med Sverige, Norge, Island og Finland.