Finansiering af nye virksomheder: muligheder og krav

Hvorfor finansiering og krav er afgørende for nye virksomheder

Færre danskere kaster sig ud i iværksætteriet. Dansk Erhverv oplyser, at 2025 bød på 22.949 nye virksomheder – det laveste antal siden 2015 og et fald på 10 pct. fra året før, der ellers var det hidtidige lavpunkt. Organisationen betegner udviklingen som alarmerende og understreger, at flere nye virksomheder er en forudsætning for at skabe fremtidens jobs, velstand og velfærd.

"Det er trist at se, at antallet af nystartede virksomheder igen er for nedadgående i Danmark. Vi har brug for nye iværksættere til at skabe fremtidens jobs, velstand og velfærd," siger Freja Brandhøj, der er chef for iværksætteri og regelforenkling i Dansk Erhverv.

For den enkelte, der overvejer at starte virksomhed, er to temaer derfor afgørende: Hvilke formelle krav gælder ved etableringen, og hvilke finansieringsmuligheder kan bringe virksomheden i gang og videre i vækst? Artiklen ser først på registrering og valg af selskabsform, derefter på konkrete finansieringskilder – herunder EU's strukturfonde, aktuelle EU-tilskud og acceleratorforløb samt offentlig medfinansiering af forskning – og afslutter med de rammevilkår og skatteforhold, der har betydning for adgangen til vækstkapital.

Krav ved opstart: registrering, selskabsform og ansvar

Reglerne for at stifte virksomhed svinger fra land til land i EU, men EU opfordrer alle medlemslande til at opfylde en række mål, som skal gøre opstarten lettere. Målene indebærer, at en virksomhed kan etableres på højst tre arbejdsdage, for under 100 euro, med alle formaliteter samlet hos én myndighed og med en fuldt online registrering. Som EU-borger kan man stifte egen virksomhed – også som enkeltmandsvirksomhed – i et hvilket som helst EU-land samt i Island, Norge og Liechtenstein. Man kan desuden etablere et datterselskab til en eksisterende EU-baseret virksomhed, der er registreret i et andet EU-land.

Valget af selskabsform påvirker både hæftelse og kapitalbehov. En enkeltmandsvirksomhed ejes og drives af én person, som beholder hele overskuddet, men hæfter personligt for gæld og juridiske forhold; samtidig er det den nemmeste og billigste form at etablere. Et selskab med begrænset ansvar er en juridisk særskilt enhed, hvor personlige aktiver beskyttes mod forretningsgæld og -forpligtelser, men hvor der normalt kræves en minimumskapital og en formel registrering. Et interessentskab deles mellem to eller flere personer, og komplementarerne har både ledelsesansvar og -forpligtelser. En kooperativ virksomhed ejes og drives i fællesskab af medlemmerne, der deler overskud og beslutninger; den bruges ofte inden for landbrug, tjenesteydelser, detailhandel og boliger.

I praksis er det også værd at bemærke, at selskabsformerne adskiller sig på skatter, etableringsomkostninger og ejerskab. Når mulighederne sammenlignes, er det derfor oplagt at vurdere, hvordan ansvar, kapitalkrav og løbende beskatning passer til den konkrete forretningsidé og til den risiko, man personligt er villig til at løbe.

I dansk sammenhæng er billedet ret entydigt. Danmarks Statistik viser, at enkeltmandsfirmaer udgør 50,94 pct. og anpartsselskaber 41,71 pct. af iværksætterne, mens interessentskab mv. udgør 2,50 pct., fond og forening mv. 2,09 pct., aktieselskaber 1,28 pct. og andelsforeninger 0,13 pct. De to mest udbredte former – enkeltmandsvirksomheden og anpartsselskabet – afspejler dermed to meget forskellige afvejninger mellem personligt ansvar og kapitalkrav.

Nyeste data om nystartede virksomheder i Danmark

Selskabsformer i Danmark: Fordele og ulemper

Andel af iværksættere efter selskabsform i Danmark

Finansiering fra EU's strukturfonde

EU's strukturfonde udgøres af Regionalfonden og Socialfonden. I perioden 2014-2020 havde de tilsammen 3 mia. kroner fra EU, og midlerne går blandt andet til innovation, iværksætteri og vækst. Fondene har hver sit fokus: Regionalfonden støtter typisk virksomheders udvikling, innovation og omstilling, mens Socialfonden især sigter mod beskæftigelse, iværksætterrådgivning og at bringe ledige tættere på arbejdsmarkedet.

I praksis betyder det, at nye og mindre virksomheder over hele landet kan få hjælp gennem fondsstøttede projekter. I Nordjylland har direktør Per Højbjerre fra NB Ventilation i Aalborg sammen med omkring 100 andre private virksomheder fået støtte fra EU's Regionalfond til at reducere deres CO2-udledning. I Midtjylland har 336 personer deltaget i projektet Rummelig Imidt, hvor ledige – blandt dem Stefan Brix Sørensen fra Herning, som havde været ledig i et år efter en sygemelding – har fået hjælp til at nærme sig arbejdsmarkedet; for 113 personer, inklusive Stefan, har indsatsen ført til job. Projektet er støttet af EU's Socialfond.

På Sjælland har 122 virksomheder fået støtte. Et eksempel er Chymeia, hvor partnerne Claus, Johannes og Lars laver løsninger til kemikaliestyring og med hjælp fra EU's Regionalfond er kommet i gang med væksten – støtten skal både skabe arbejdspladser og øge omsætningen. På Bornholm har i alt 73 bornholmske virksomheder fået støtte fra EU's Regionalfond til at udvikle nye produkter. I Hovedstaden har Annabel Voller fra Hvidovre, der driver Biking People med cykelferier i Danmark, deltaget i et iværksætterprogram støttet af EU's Socialfond, hvor hun sammen med 1765 andre har fået rådgivning i iværksætteri.

Eksemplerne viser, hvor bredt strukturfondene kan understøtte: CO2-reduktion, produktudvikling, vækstplaner, jobskabelse og iværksætterrådgivning. For en ny virksomhed går den praktiske vej til midlerne oftest via de konkrete projekter og programmer, der er etableret med fondsmidler i ens egen landsdel.

EU's strukturfondsprojekter i regionerne – eksempler

Aktuelle EU-tilskud og acceleratorforløb

Ud over strukturfondene findes der løbende åbne finansieringsmuligheder for virksomheder, og de kan findes i EU's tilskudsportal. Portalen samler blandt andet indkaldelser under Horisont Europa og andre EU-programmer samt tilskud til forretningsudvikling, iværksætteri, AI, digitale teknologier og miljø- og klimatiltag.

En af indkaldelserne støtter små konsortier af startups, spin-offs og SMV'er med at validere og kommercialisere resultater. Den henvender sig til små konsortier, herunder spin-offs, startups og SMV'er, der skal undersøge EU's udnyttelsespotentiale af resultater fra igangværende eller afsluttede projekter finansieret under Klynge 4 eller forgængerne under Horisont 2020. Initiativet har en samlet tilgængelig finansiering på 5,00 mio. EUR og et tildelingsinterval på omkring 0,20 mio. EUR, og fristen er 24. september 2026.

En anden indkaldelse drejer sig om at udnytte inaktive patenter og andre intellektuelle aktiver fra universiteter og offentlige forskningsorganisationer for at fremme grønne og digitale teknologier i industrien, blandt SMV'er og startups. Her er den samlede finansiering 2,00 mio. EUR, bevillingsintervallet er omkring 1,00 mio. EUR, og fristen er den samme: 24. september 2026.

Der findes også acceleratorprogrammer. Et eksempel er en indkaldelse til europæiske rumfartsvirksomheder og scaleups om deltagelse i et 6-måneders intensivt accelerationsprogram med fokus på international vækst, salg og investering. Kvalificerede virksomheder med dokumenteret kommerciel fremdrift og produkttilpasning til markedet får skræddersyet kompetenceudvikling, adgang til et stort netværk, mentorordninger og en voucher på 75.000 euro efter vellykket gennemførelse – uden at afgive kapital. Programmet løber fra november til april for efterårsansøgere og fra maj til oktober for forårsansøgere, og fristen er 23. september 2026.

Endelig er der erhvervskonkurrencer, hvor innovativ iværksætteri inden for blandt andet fintech, digital forretning, avancerede teknologier og AI støttes gennem en teknologikonkurrence. Førstepræmien er 20.000 EUR, og der er yderligere præmier fra 4.000 EUR til 12.000 EUR i forskellige særlige kategorier. Udvalgte deltagere får desuden mentorordninger, workshops og bootcamps. Fristen er 22. september 2026.

Fælles for mulighederne er, at de typisk støtter afgrænsede aktiviteter – validering og kommercialisering, udnyttelse af rettigheder, international skalering eller deltagelse i et udviklingsforløb – og at beløbene går fra mindre præmier til vouchers og bevillinger i millionklassen. Derfor bør man læse betingelserne for den enkelte indkaldelse grundigt, før man bruger tid på en ansøgning.

Offentlig medfinansiering af forskning og kommercialisering

Den danske stat yder økonomisk støtte til udviklingen af ny forskning, der kan ende som kommercielle succeser, og til innovative aktiviteter. Det fastslår Rigsrevisionen i en undersøgelse fra december 2022 om statens kommercialisering af opfindelser og investeringer.

For forskningsbaserede nye virksomheder betyder det, at der findes offentlig medfinansiering, som kommer før eller parallelt med den private kapital. Rejsen fra forskningsresultat til marked indeholder typisk flere faser – dokumentation af teknologien, beskyttelse af rettigheder, videreudvikling og tilpasning til et marked – og offentlige midler kan dække dele af den udvikling, der er for usikker eller for tidlig for private investorer.

Samtidig bør man være opmærksom på, at offentlig støtte til kommercialisering rejser spørgsmål om, hvordan midlerne bruges, og hvordan resultaterne følges op. For en iværksætter med en forskningsbaseret idé betyder det i praksis, at man bør sætte sig ind i både de offentlige ordninger og de vilkår, der følger med, mens man arbejder på at rejse privat kapital.

Rammevilkår og skat der påvirker finansiering

Iværksætternes rammevilkår er løbende til politisk debat. Dansk Erhverv peger på, at flere oplagte værktøjer allerede ligger klar, og at Christiansborg bør tage dem i brug, hvis målet er flere nye virksomheder.

"Hvis vi skal have flere nye virksomheder, går det ikke, at vi fortsætter med at have den højeste aktieavancebeskatning på tværs af alle OECD-lande på 42 pct. I stedet skal vi indføre en flad sats på 27 pct. – på niveau med vores nordiske nabolande Sverige, Norge, Island og Finland," siger Freja Brandhøj, chef for iværksætteri og regelforenkling i Dansk Erhverv.

Skattevilkårene påvirker både adgangen til vækstkapital og incitamentet til at starte og skalere. For iværksættere og investorer indgår afkastet efter skat i den samlede vurdering, når der skal satses kapital i en ung virksomhed. Forskellen mellem beskatningen af aktieavancer i Danmark og i nabolandene er derfor en del af diskussionen om, hvor attraktivt det er at investere i og bygge vækstvirksomheder her i landet.

Dansk Erhverv fremhæver samtidig, at iværksættere og vækstvirksomheder i de senere år er kommet højere op på den politiske dagsorden, og at et bredt politisk flertal for halvandet år siden vedtog en aftale om nye og forbedrede vilkår for iværksættere. Organisationen vurderer dog, at der stadig ligger en stor opgave foran, hvis Danmark skal have en stærkere iværksætterkultur: "Heldigvis har vi alle forudsætninger for at blive en ægte iværksætternation. Danmark er fyldt med talent, idéer og innovationskraft, så opgaven er at få flere til at tage springet og starte en virksomhed," siger Freja Brandhøj.

Skatteforhold og adgang til vækstkapital