Ejeraftale: punkter nye selskaber bør afklare

Ejeraftalen er frivillig – men bør ses i sammenhæng med stiftelsesdokumentet

Erhvervsstyrelsens vejledning om stiftelse af ApS og A/S angiver rækkefølgen: Et selskab stiftes med et stiftelsesdokument og vedtægter. Selskabet skal også oprette en ejerbog, men kan – ikke skal – udarbejde en ejeraftale. Ejeraftalen er derfor det eneste af de fire dokumenter, der er frivilligt.

Stiftelsesdokumentet er den aftale, stifterne underskriver for at stifte selskabet, og alle stiftere skal skrive under; underskriften kan være fysisk eller digital. Sammen med vedtægterne etablerer stiftelsesdokumentet selskabet, som skal registreres på Virk. En ejeraftale kan ikke erstatte dem: Punkter, der skal have virkning i selskabets egne dokumenter, skal ind i stiftelsesdokumentet eller vedtægterne efter selskabslovens regler, mens ejeraftalen kun forpligter de parter, der har underskrevet den.

Når parterne vælger en ejeraftale, bør den ikke blot gentage stiftelsesdokumentet og vedtægterne. Den bør tage stilling til situationer, der kan opstå senere i ejerkredsen: Hvordan skal fremtidige kapitalforhøjelser gennemføres, og hvordan fordeles retten til at tegne nye anparter eller aktier? Hvordan kan en ejer forlade selskabet (exit/salg), og har de øvrige ejere forkøbsret eller pligt til at købe? Hvordan fordeles stemmeretten, og gælder der særlige majoritetskrav? Hvordan skal ledelsen sammensættes og udskiftes? Hvordan besluttes udbytte? Og er der behov for en konkurrenceklausul?

Punkterne bør afklares, før aftalen underskrives. Forhold med selskabsretlig virkning – fx ændret stemmeret eller særlige rettigheder – skal samtidig vurderes mod selskabsloven og føres ind i vedtægterne, hvis det er nødvendigt, jf. afsnittet om dokumenthierarki.

Fordele og ulemper ved at udarbejde en ejeraftale

Hvem er parter i ejeraftalen – og hvem kan være stifter?

Ifølge Erhvervsstyrelsen stiftes et selskab af én eller flere personer, kaldet stiftere, og en stifter kan være en fysisk eller juridisk person. Der stilles ikke særlige krav til stifterens nationalitet eller bopæl. En fysisk person skal være mindst 18 år, ikke være umyndiggjort eller under nogen form for værgemål og ikke være under rekonstruktion eller konkurs. En juridisk person skal have rets- og handleevne – det betyder bl.a., at et selskab under stiftelse ikke kan stifte et andet selskab – og må ikke være under rekonstruktion, konkurs eller tvangsopløsning. En juridisk person under frivillig likvidation kan godt være stifter, mens enkeltmandsvirksomheder ikke kan, da de ikke anses som juridiske personer.

For ejeraftalen betyder det, at parternes navne og selskabs-/personoplysninger bør svare til dem, der faktisk stifter og ejer selskabet. Skal et selskab eller en holdingkonstruktion ind som ejer, er det den juridiske person – ikke dens ejer eller direktør – der er part. Personer eller selskaber, der ikke bliver parter i ejeraftalen, er heller ikke bundet af den. Aftalen bør derfor som minimum underskrives af alle, der står som ejere på underskriftstidspunktet.

Selskabsform, kapitalindskud og ansvar som aftalens økonomiske ramme

Erhvervsstyrelsen oplyser, at selskabslovens stiftelsesregler som udgangspunkt gælder for både ApS og A/S, men at der på nogle punkter gælder yderligere krav for A/S. Valget mellem ApS og A/S sætter derfor rammen for, hvad ejeraftalen kan regulere, og hvilke beløb parterne skal forholde sig til. Et ApS kræver en minimumskapital på 20.000 kr. og kan ifølge PwC stiftes alene eller sammen med flere anpartshavere. Et A/S kræver en minimumskapital på 400.000 kr.

I både ApS og A/S er ejernes ansvar begrænset til deres indskud: De hæfter ikke personligt for selskabets gæld ud over det beløb, de har investeret. Ejeraftalen bør derfor bygge på de indskud, der faktisk er ydet, og på hvordan ejerandelene fordeler sig efter dem – ikke på et løst ønske om senere kapitaltilførsel.

ApS vs A/S: Sammenligning af grundlæggende krav

Undgå modstrid: selskabsloven, vedtægterne og ejeraftalen

Erhvervsstyrelsens vejledning fastlægger rækkefølgen: Selskabets forhold reguleres først og fremmest af selskabsloven og derefter af stiftelsesdokumentet og vedtægterne, som dog ikke må stride mod de bestemmelser i selskabsloven, der ikke kan fraviges.

Praktisk betyder det, at hvert punkt i ejeraftalen bør gennemgås i tre trin, før aftalen underskrives: (1) Kan punktet gennemføres efter selskabslovens ufravigelige regler? (2) Stemmer punktet med stiftelsesdokumentet og vedtægterne – og hvis ikke, hvilken af de to tekster skal ændres? (3) Kræver punktet en vedtægtsændring for at have virkning i selskabet, og er parterne i så fald enige om at gennemføre den? Ændringer af vedtægterne følger selskabslovens egne regler og kan ikke gennemføres ved, at parterne skriver noget andet i ejeraftalen. Punkter, der ikke kan forenes med vedtægterne, bør flyttes over i vedtægterne eller udgå.

Ejerbogen: Den praktiske dokumentation af ejerforholdene

Selskabet skal oprette en ejerbog. Det står direkte i Erhvervsstyrelsens vejledning om stiftelse af ApS og A/S, hvor ejerbogen nævnes sammen med stiftelsesdokumentet og vedtægterne som et dokument, selskabet skal have ved stiftelsen.

Ejerbogen dokumenterer løbende, hvem der ejer selskabet, og hvor stor en del de ejer. Ejeraftalen bør afspejle de ejerforhold, der fremgår af ejerbogen. Uoverensstemmelser bør afklares, før aftalen underskrives; ellers står det uklart, hvilken ejerandel og dermed hvilke rettigheder den enkelte part har skrevet under på – fx når ejerandele ændres ved senere kapitalforhøjelse eller overdragelse af anparter eller aktier, hvor ejeraftalen og ejerbogen skal opdateres samtidig.

Registrering, underskrifter og næste skridt

Et ApS eller A/S skal registreres på Virk og have et CVR-nummer. CVR-registeret er Det Centrale Virksomhedsregister, og CVR-nummeret er selskabets officielle identifikation og nødvendigt for lovligt at drive virksomhed i Danmark. Erhvervsstyrelsen overvåger registrering og drift af selskaber.

Før ejeraftalen underskrives, bør parterne have afklaret: at parterne er de faktiske ejere og stiftere, og at juridiske personer optræder med rets- og handleevne; at selskabsformen og de krævede kapitalindskud er på plads; at hvert punkt kan stå ved siden af selskabsloven og vedtægterne uden modstrid; at ejerandelene i aftalen svarer til ejerbogen; og at det er besluttet, hvilke punkter der eventuelt skal flyttes over i vedtægterne.

Afklaring før underskrivelse af ejeraftale

Rækkefølge for dokumentation og registrering af selskab