Ejeraftale: punkter nye selskaber bør afklare

Ejeraftalen er frivillig – men bør ses i sammenhæng med stiftelsesdokumentet

Erhvervsstyrelsens 'Vejledning om Stiftelse af ApS og A/S' fastlægger rækkefølgen: Selskabet stiftes med et stiftelsesdokument og vedtægter og skal desuden oprette en ejerbog. En ejeraftale kan udarbejdes, men er ikke et krav. Dermed er ejeraftalen det eneste af de fire dokumenter, der er frivilligt.

Stiftelsesdokumentet er den aftale, stifterne underskriver for at stifte selskabet. Alle stiftere skal skrive under, fysisk eller digitalt. Sammen med vedtægterne etablerer det selskabet, som skal registreres på Virk.

En ejeraftale kan ikke erstatte stiftelsesdokumentet og vedtægterne. Punkter, der skal have virkning i selskabets egne dokumenter, skal efter selskabslovens regler ind i stiftelsesdokumentet eller vedtægterne. Ejeraftalen forpligter kun de parter, der har underskrevet den.

En ejeraftale bør ikke blot gentage stiftelsesdokumentet og vedtægterne. Den bør håndtere situationer, der kan opstå senere i ejerkredsen. Ejeraftaler er typisk private aftaler mellem ejerne.

Punkt 1: Beslutninger og deadlock. Afklar hvilke beslutninger der kræver enighed, kvalificeret flertal eller almindeligt flertal. Ved 50/50-ejerskab er en plan for fastlåste situationer særlig vigtig.

Punkt 1 i praksis: Beslutningsreglerne skal navngive, hvornår der kræves enighed, kvalificeret flertal eller almindeligt flertal. Ved 50/50-ejerskab skal planen for fastlåste situationer beskrive, hvordan deadlock løses.

Punkt 2: Arbejdsindsats, løn og kapital. Ejere bidrager ikke altid med det samme. Aftal hvordan arbejdsindsats, løn, ekstra kapital og udbytte håndteres.

Punkt 2 i praksis: Arbejdsindsats, løn, ekstra kapital og udbytte er fire separate forhold. Aftal dem hver for sig, så de ikke blandes sammen. Udbytte bør også være et selvstændigt punkt.

Punkt 3: Exit, forkøbsret og medsalgsret. Forkøbsret, medsalgsret og mekanismer ved misligholdelse eller sygdom bør forstås af alle parter, før dokumentet underskrives.

Punkt 3 i praksis: Forkøbsret og medsalgsret er de to exit-mekanismer, der bør stå klart. Aftalen bør også sige, hvad der sker ved misligholdelse eller sygdom.

Punkt 4: Nye investorer. Tænk nye investorer og forkøbsret igennem, så senere ejerskifte og kapitalforhøjelser ikke sker uden aftale.

Punkt 4 i praksis: Ved nye investorer skal forkøbsretten og retten til at tegne nye anparter eller aktier være aftalt.

Punkt 5: Ejerandele, roller og exit-scenarier. En tjekliste før aftalen bør mindst omfatte ejerandele, roller, beslutningsregler, kapitalbehov og exit-scenarier.

Punkt 5 i praksis: Ejerandele, roller, beslutningsregler, kapitalbehov og exit-scenarier skal have et konkret indhold. Roller skal navngives, beslutningsregler knyttes til enighed, kvalificeret flertal eller almindeligt flertal, og kapitalbehovet skal opgøres.

Hvordan gennemføres fremtidige kapitalforhøjelser, og hvordan fordeles retten til at tegne nye anparter eller aktier? Hvordan kan en ejer forlade selskabet (exit/salg), og har de øvrige ejere forkøbsret eller pligt til at købe?

Hvordan fordeles stemmeretten, og gælder der særlige majoritetskrav? Hvordan skal ledelsen sammensættes og udskiftes? Hvordan besluttes udbytte? Og er der behov for en konkurrenceklausul?

Punkterne bør afklares, før aftalen underskrives. Forhold med selskabsretlig virkning – fx ændret stemmeret eller særlige rettigheder – skal vurderes mod selskabsloven og føres ind i vedtægterne, hvis det er nødvendigt, jf. afsnittet om dokumenthierarki.

Punkter nye selskaber bør afklare i ejeraftalen

Hvem er parter i ejeraftalen – og hvem kan være stifter?

Ifølge Erhvervsstyrelsen stiftes et selskab af én eller flere personer, kaldet stiftere. En stifter kan være en fysisk eller juridisk person. Der stilles ikke særlige krav til stifterens nationalitet eller bopæl.

En fysisk stifter skal være mindst 18 år, ikke være umyndiggjort eller under nogen form for værgemål og ikke være under rekonstruktion eller konkurs.

En juridisk person skal have rets- og handleevne – et selskab under stiftelse kan ikke stifte et andet selskab – og må ikke være under rekonstruktion, konkurs eller tvangsopløsning.

En juridisk person under frivillig likvidation kan være stifter. Enkeltmandsvirksomheder kan ikke, da de ikke anses som juridiske personer.

For ejeraftalen betyder det, at parternes navne og selskabs-/personoplysninger bør matche dem, der faktisk stifter og ejer selskabet. Skal et selskab eller en holdingkonstruktion ind som ejer, er det den juridiske person – ikke dens ejer eller direktør – der er part. Personer eller selskaber, der ikke bliver parter, er ikke bundet af aftalen. Den bør derfor som minimum underskrives af alle, der står som ejere på underskriftstidspunktet.

Selskabsform, kapitalindskud og ansvar som aftalens økonomiske ramme

Erhvervsstyrelsen oplyser, at selskabslovens stiftelsesregler som udgangspunkt gælder for både ApS og A/S, men at der på nogle punkter gælder yderligere krav for A/S. Valget mellem ApS og A/S sætter derfor rammen for, hvad ejeraftalen kan regulere, og hvilke beløb parterne skal forholde sig til.

Reglerne om stiftelse af anpartsselskaber og aktieselskaber findes i selskabslovens kapitel 3. Kapitlet regulerer blandt andet krav til de personer, der stifter selskabet, og krav til dokumenter.

Et ApS kræver en minimumskapital og kan stiftes af én eller flere personer. Et A/S kræver en minimumskapital på 400.000 kr.

Et ApS kræver en startkapital på 40.000 kr.

I både ApS og A/S er ejernes ansvar begrænset til deres indskud. De hæfter ikke personligt for selskabets gæld ud over det beløb, de har investeret. Ejeraftalen bør derfor bygge på de faktisk ydede indskud og på, hvordan ejerandelene fordeler sig efter dem – ikke på et løst ønske om senere kapitaltilførsel.

ApS vs A/S: Forskel i minimumskapital og stiftelseskrav

Vigtige faktorer ved oprettelse af et ApS

Undgå modstrid: selskabsloven, vedtægterne og ejeraftalen

Erhvervsstyrelsens vejledning fastlægger rækkefølgen: Selskabets forhold reguleres først og fremmest af selskabsloven og derefter af stiftelsesdokumentet og vedtægterne. Disse må ikke stride mod de bestemmelser i selskabsloven, der ikke kan fraviges.

Praktisk betyder det, at hvert punkt i ejeraftalen bør gennemgås i tre trin, før aftalen underskrives: (1) Kan punktet gennemføres efter selskabslovens ufravigelige regler? (2) Stemmer punktet med stiftelsesdokumentet og vedtægterne – og hvis ikke, hvilken af de to tekster skal ændres? (3) Kræver punktet en vedtægtsændring for at have virkning i selskabet, og er parterne i så fald enige om at gennemføre den?

Ændringer af vedtægterne følger selskabslovens egne regler og kan ikke gennemføres ved, at parterne skriver noget andet i ejeraftalen. Punkter, der ikke kan forenes med vedtægterne, bør flyttes over i vedtægterne eller udgå.

Gennemgang af ejeraftale før underskrivelse – tre trin

Ejerbogen: Den praktiske dokumentation af ejerforholdene

Selskabet skal oprette en ejerbog. Det fremgår af Erhvervsstyrelsens vejledning om stiftelse af ApS og A/S, hvor ejerbogen nævnes sammen med stiftelsesdokumentet og vedtægterne som et dokument, selskabet skal have ved stiftelsen.

Ejerbogen dokumenterer løbende, hvem der ejer selskabet, og hvor stor en del de ejer. Ejeraftalen bør afspejle de ejerforhold, der fremgår af ejerbogen.

Uoverensstemmelser bør afklares, før aftalen underskrives; ellers står det uklart, hvilken ejerandel og dermed hvilke rettigheder den enkelte part har skrevet under på. Det gælder fx ved senere kapitalforhøjelse eller overdragelse af anparter eller aktier, hvor ejeraftalen og ejerbogen skal opdateres samtidig.

Registrering, underskrifter og næste skridt

Et ApS eller A/S skal registreres på Virk og have et CVR-nummer. CVR-registeret er Det Centrale Virksomhedsregister. CVR-nummeret er selskabets officielle identifikation og nødvendigt for lovligt at drive virksomhed i Danmark. Erhvervsstyrelsen overvåger registrering og drift af selskaber.

Før ejeraftalen underskrives, bør parterne have afklaret, at parterne er de faktiske ejere og stiftere, og at juridiske personer optræder med rets- og handleevne. De bør også have afklaret, at selskabsformen og de krævede kapitalindskud er på plads, og at hvert punkt kan stå ved siden af selskabsloven og vedtægterne uden modstrid.

Ejerandelene i aftalen bør svare til ejerbogen. Det bør også være besluttet, hvilke punkter der eventuelt skal flyttes over i vedtægterne.